Recently found by viaLibri....
2014-07-13 08:48:12
MEJER, JOHANNES - ANGELN, SCHWANSEN.
Territoria Anglen et Schwansen. Anno 1649.
*** Kobberstukket kort over Angeln og Schwansen. Med byerne Flensburg, Schleswig og Eckernförde samt Schlien fjord. I øverste højre hjørne den imponerende titel- og dedikationskartouche. Kortet måler 42,5 x 53,5 cm. Kobberstiksarbejdet er udført af guldsmedebrødrene Matthias og Nicolai Petersen fra Husum. Kortet er udgivet af Johannes Blaeu i Amsterdam 1662. Gammel - formentlig samtidig - håndkolorering. Bagsidetekst på latin. Papirmål: 46 x 56 cm. Papiret er med vertikal midterfold som ved udgivelsen. - Et godt eksemplar.. Johannes Mejer (1606-1674), kartograf fra Husum i Slesvig.I perioden 1638 til 1648 opmålte han Slesvig og Holsten. En række af disse kort blev gengivet i bogen "Newe Landesbeschreibung der zwey Herzogthümer Sleswich und Holstein" med tekst af Caspar Danckwerth. Kortene var i sort / hvid og en kolorering vil derfor være senere. Oplagets størrelse kendes ikke, men der er vidnesbyrd om, at udover de aftalte eksemplarer blev der - uden Mejers godkendelse - fremstillet ialt ca. 21000 enkelttryk af hans kort.I 1656 erhvervede Johannes Blaeu i Amsterdam kobberpladerne, og han anvendte dem nogle år senere i sine store Atlasudgivelser på latin, fransk, hollandsk, tysk og spansk. I Blaeus udgaver har Johannes Mejers kort fået en titel på latin (i stedet for tysk) samt tekst på bagsiden - og de fleste eksemplarer er koloreret i samtiden.Johannes Mejers kort over Slesvig og Holsten fik en lang levetid: Frem til omkring år 1800 var de grundlaget for alle andre kort over Hertugdømmerne
Bookseller: Finnerups Antikvariat
Check availability:
LINK TO THIS PAGE: https://www.vialibri.net/years/books/374116/1662-mejer-johannes-angeln-schwansen-territoria-anglen-et-schwansen-anno-1649

Browse more rare books from the year 1662