viaLibri Requires Cookies CLICK HERE TO HIDE THIS NOTICE

Recently found by viaLibri....

Zoologia Danica seu Animalium Daniae et Norvegiae rariorum ac minus notorum Descriptiones et Historia. Volumen I-IV. (Auctore O.F. Müller. - Vol. III: P.C. Abildgaard - IV: P.C. Abildgaard, M. Vahl, J.S. Holten, J. Rathke).
Havniae (København), N. Möller (et Filii) og N. Christensen, 1788-1806. Folio. Indbundet i 2 samtidige hldrbd. (vol. 1-4) med enkelt stregforgyldning på ryg. Titeletiket i skind med forgyldning. Lille rift i øverste del af ene fals på første bind. Marmoreret sidepapir. Hjørner lidt stødte. Rygge med lettere brugsspor. 4 kobberstukne titelvignetter. (2),VI,52;(4),56;(4),71,(1);(6),46 pp. samt 160 kobberstukne plancher (komplet). Såvel plancher som tekst er trykt på svært skrivepapir og er i særdeles god stand, dog har vol. II på de første tekstsider lidt brunpletter i marginen. Enkelte plancher med mindre svage brunpletter i marginer. Ud over de 160 plancher i sort/hvid som udgivet, forefindes et usædvanligt "tillægsbind" som indeholder de første 120 plancher (I-CXX) af værket, svarende til plancherne i vol. I-III, i smuk ORIGINAL HÅNDKOLORERING og ydermere har bindet tilhørt vor berømte zoolog OTTO FABRICIUS (internationalt kendt for "Fauna Groenlandica" (1780)). Fabricius har i håndskrift på alle plancher tilført art-og figurbeskrivelser på foden af planchen, men udenfor trykket. Dette fremgår af et håndskrevet notat på fribladet "De her anførte skrevne benævnelser ere tilföiede af Zoologen professor Otto Fabricius, paa hvis Auktion dette værk er kiöbt af H.B. Melcior." Melchior var lærer på Herlufsholm og grundlagde skolens naturhistoriske samlinger. På fribladet stempel fra Herlufsholms Bibliotek. Denne samling er indbundet i et samtidigt hellæderbind i flammet kalv med rig rygforgyldning. Små huller i permer. Bindet med nogle brugsspor, plancherne i frisk stand. Komplet eksemplar (det udkomne) af dette yderst sjældne værk, højdepunktet i dansk zoologisk litteratur i 1700-tallet, tænkt som et sidestykke til Flora Danica, men aldrig fuldendt. Her foreligger værket med den latinske tekst og alle udgivne plancher. Udgivelsen begyndte allerede i 1777 hvor Müller udgav plancherne separat, uden tekst, til de to første bind. Udgivelseshistorien er kompliceret, men grundigt beskrevet i Jean Ankers monografi over værket (1950). Værket beskriver den marine fauna i Danmark og Norge, og efter Ankers opfattelse er værket et grundlæggende værk i marinbiologi. Mülleer var en af de første til at bruge bundskraber i stor stil - "Müller must therefore be regarded as one of the real pioneers in marine biology" (Anker). Der findes iøvrigt kun ganske få eksemplarer af værket hvor alle plancher foreligger i håndkoloreret stand. I det foreliggende forefindes alle udgivne plancher i sort/hvid og yderligere planche 1-120 i original håndkoloreret stand.Bibl. Danica II,168. - Jean Anker "Otto Friderich Müller's Zoologia Danica" (1950) - Nissen ZBI,2932.- Gosch, Afd. III, pp. 176-80.
      [Bookseller: Lynge & Søn A/S]
Last Found On: 2017-06-14           Check availability:      Antikvariat    

LINK TO THIS PAGE: www.vialibri.net/years/items/9525581/1788-muller-otto-frederik-et-al-zoologia-danica-seu-animalium-daniae-et

Browse more rare books from the year 1788


      Home     Wants Manager     Library Search     561 Years   Links     Contact      Search Help      Terms of Service     


Copyright © 2017 viaLibri™ Limited. All rights reserved.